Vi tror ikke på folkepensionen

Otte ud af 10 danskere forventer, at folkepensionen forsvinder inden for 20 år. Det er især vi nordjyder, der er skeptiske.

Otte ud af 10 danskere forventer, at folkepensionen bliver afskaffet eller forringet i løbet af de næste 20 år.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Nykredit.

Kun 13 procent forventer, at folkepensionen fortsætter med at eksistere i samme form som i dag.

I undersøgelsen svarer 17 procent, at de tror, at folkepensionen vil være afskaffet om 20 år, og 62 procent tror, at den vil være forringet.

- Folks lave tiltro til folkepensionen er måske en naturlig reaktion på de mange reformer på pensions- og efterlønsområdet de sidste år, siger forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, Nykredit.

Det er især folk i Midtjylland og Nordjylland, der ikke tror, den eksisterer, og folk på Sjælland og i Syddanmark, som regner med, at den er væsentligt forringet om 20 år.

Selv om kan de færreste i dag kan leve af folkepensionen alene, er den er et vigtigt supplement til den private arbejdsmarkedspension for de fleste.

Johan Juul-Jensen anbefaler derfor, at man allerede nu overvejer en supplerende pensionsindtægt, hvis man forventer, at folkepensionen bliver forringet.


Seneste nyt

fra Nordjylland