Video: Spækhuggere i Skagen

En flok på 5-6 spækhuggere var tirsdag aften forbi Skagen.

Tirsdag aften fik en gruppe såkaldte birdere - fuglekiggere - mere end fugle at se ved Skagen. De godt 25 birdere opdagede pludselig en flok på 5-6 spækhuggere ud for Nordstrand.

Der er formentlig tale om en stor, gammel han, en ældre hun og 3-4 yngre hvaler, oplyser Jakob Engelhard, som optog video af spækhuggerne.

Flokken svømmede mod øst og de var synlige fra omkring klokken 17.50 til 19.10.

Det er ikke helt usædvanligt at se spækhuggere på de kanter. I november sidste år blev der også set en flok ved Skagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland