Video: Sveder for et godt formål

Det femte største spinningarrangement i hele Europa i år finder lørdag sted i Klaruphallen. Flere hundrede deltagere fra hele landet tramper løs i pedalerne til fordel for kræftramte børn.

Luften er tæt, lysshowet vildt og up tempo-musikken banker derudaf. Siden kl. 9 lørdag morgen og frem til kl. 21 lørdag aften bliver der okset løs på 260 cykler.

Hver deltager har hver betalt mellem 800 og 1200 kroner for at være med i Tema Rynkeby Nordjyllands 12-timers marathon spinning-arrangement.

Hvorfor gør du det?

- Jamen det er så fantastisk, det her. Gode instruktører, vi støtter et godt formål, lysshow, musik og dejlige mennesker. Der er masser af årsager, siger en af spinnerne, Anne Mette Andersen fra Svenstrup.

Enkelte af deltagerne sidder på cyklerne i samtlige 12 timer, hvor de bliver pisket frem af instruktører fra ind- og udland.


Seneste nyt

fra Nordjylland