Vigtig sejr til Fortuna Hjørring

Foto: Torben Lykke Larsen (Arkiv)

Der var lagt op til en spændende dyst, da rækkens nummer et, Fortuna Hjørring, mødte sidste års mestre - de evige rivaler fra Brøndby.

Det var ellers de danske mestre fra Brøndby, der startede bedst. Hurtigt omstillingsspil og flere chancer, men det bliver kun lige ved og næsten.

15 minutter inde i anden halvleg har Fortuna Hjørring så småt rystet nervøsiteten af sig, og efter 76 minutter kommer der et indlæg fra Karoline Smidt Nielsen, som Nadia Nadim i første omgang misser - men ved en energisk figthervilje får hun den sparket ind over målstregen til 1-0.

Fortuna Hjørrings keeper, Iryna Zvarych, var en sidste sikker skanse, da Brøndby i overtid pressede på.

- For det meste er det os og Brøndby, der kæmper om mesterskabet, og nu føler vi, at vi er et skridt nærmere mesterskabet, og det er fandme fedt, siger angriber for Fortuna Hjørring, Nadia Nadim.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord