Vikinger indtager Lindholm

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Lindholm Høje Museet står i weekenden i vikingetidens tegn.

I weekenden kan man opleve, hvordan vikinger boede og levede. Lindholm Høje Museet har sammen med Lindholm Høje Vikingegruppe arrangeret mange forskellige aktiviteter, der skal give alle interesserede et indblik i vikingetiden.

Besøgende kan blandt andet opleve, hvordan uldgarn væves og bindes til for eksempel sokker. Man kan også se en lædersmed fremstille punge og sko af skind og læder. Og en smed laver redskaber af glødende jern.

Alle interesserede er velkomne til at komme og kigge og stille spørgsmål. Vikingenmarkedet holder åbent både lørdag og søndag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord