Vil vinde DM: Murerlærlinge er gået i træningslejr

Der trænes med mursten og mørtel på EUC Nord i Hjørring i denne uge. Her finpudser de nordjyske murerlærlinge formen inden næste uges DM i skills.

Murerlærling Jonas Gade fra Vrensted arbejder dybt koncentreret med den opgave, som han skal deltage med ved DM i skills i Herning. 

- Det er stort at få lov til at deltage. Jeg håber, at komme i top 3, siger Jonas Gade.

Murerlandstræner Finn Pedersen rådgiver Jonas Gade og de øvrige murerlærlinge fra Nordjylland, som deltager ved mesterskaberne i næste uge.

Ved DM i Skills skal Jonas Gade og de øvrige murerlærlinge laver to moduller. Den første er muren her, som der trænes på i dag.

- De træner detaljer, og så træner de tempo. Jeg tror ikke, at der er nogen, som er i tvivl om, at hvis de ikke når at blive færdige med opgaven, så har de ikke en chance for at vinde, siger landstræner Finn Pedersen. 

De små detaljer er vigtige.
De små detaljer er vigtige.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Jonas Gade har 22 timer til at løse opgaver, så det er de små detaljer, som skal være på plads, inden det er alvor i næste uge.

- Man sidder og kigger på tegninger og finder ud af, hvad man skal bruge, og man forestiller sig inde i hovedet, hvordan man skal gøre det, siger Jonas Gade. 

Jonas Gade kvalificerede sig til DM ved at vinde regionsmesterskabet. 

Landstræner Finn Pedersen giver gode råd til Jonas Gade.
Landstræner Finn Pedersen giver gode råd til Jonas Gade.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

 


Seneste nyt

fra Nordjylland