Vild prisstigning på medicin

En kvinde fra Sæby er rystet. Prisen på den blodtryksmedicin, hun er afhængig af, steg 300 procent fra den ene dag til den anden. Fra Apoteket lyder, at det er meget normalt.

Sidst Inger Wammen hentede sin blodtryksmedicin fik hun sig noget af et chok.

Normalt giver hun omkring 170 kroner, men den lørdag lød regningen pludselig på 514 kroner kroner.

- Det siger mig, at der er et eller andet fuldstændig galt, siger Inger Wammen

Folketingmedlem Bjarne Lausten er rystet over pristigningen.

- Det er jo fuldstændigt vanvittigt, når vi har med et monopollignende firma at gøre, som et apotek og et medicinalfirma, der hæver prisen med 300 procent over en weekend, lyder det fra socialdemokraten, der vil gå videre med sagen.

Fra Sæby Apotek, hvor pillerne er købt, sender de regningen videre til industrien. Priserne bliver styret af markedet og man kan ikke vide sig sikker på noget.

- Det er svært at regne med noget som helst, siger apoteker Preben Smed Jeppesen

Priserne bliver reguleret hver fjortende dag. Man kan holde øje med dem på medicinpriser.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland