Villa brændte - familie reddet ud

Klokken nærmede sig midnat, da en familie i Aalborgforstaden Gug pludselig fik travlt med at komme ud af huset. Der var nemlig udbrudt brand i stueetagen.

Det var faderen, der ved 23.30-tiden opdagede at det brændte. Hurtigt fik han kone og barn ud af huset.

De tre blev alle kørt til observation for røgforgiftning.

- Man har været i gang med at renovere huset og i den forbindelse er der lavet nye elinstallationer. Det er formentlig her branden er opstået, siger vagtchef Mogens Hougesen til tv2nord.dk.

Der skal nu nogle tekniske undersøgelser til, før den endelige brandårsag kan fastslås.


Seneste nyt

fra Nordjylland