Villa Collection gået konkurs

Villa Connection, der blandt andet har haft en konceptbutik i butikscentret Friis i Aalborg, er gået konkurs. Foto: TV2/Nord

Interiør - og livsstilsvirksomheden fra Aalborg, Villa Collection, er gået konkurs. Tyve ansatte mister deres arbejde.

Villa Collection i Aalborg er gået konkurs. Det skriver NORDJYSKE Medier.

Interiør - og livsstilsvirksomheden er ti år gammel og har den seneste tid været igennem en turbulent periode. Tidligere i år lykkedes det firmaet at afværge en konkursbegæring ved at danne et nyt aktieselskab. Det lykkedes dog ikke de nye investorer at få vendt udviklingen, og virksomheden må nu dreje nøglen om, og de tyve ansatte må lede efter andet arbejde.

Skifteretten i Aalborg skal nu forsøge at sælge de aktiver, som er i selskabet, blandt andet 500 rensdyrskind.

Flere nyheder fra TV2 Nord