Villa stod i flammer: Lastvognschauffør vækkede familien

Foto: Per Frank Paulsen

Natten til lørdag blev en familie på 4 vækket af en lastvognschauffør, der tilfældigt kørte forbi deres brændende hus.

Klokken 04.43 lørdag morgen stod en villa på Grangårdsvej i Støvring i flammer. Heldigvis opdagede en lastvognschauffør branden, da han kørte forbi huset, og fik vækket den sovende familie. Samtidig alarmerede han Nordjyllands Beredskab.

- Familien bestående af mor, far, to børn og en hund kom sikkert ud, siger Henrik Beck, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Branden opstod i familiens bil, der stod parkeret i en carport ved siden af huset. Ilden fik derfra fat i husets facade og bredte sig til selve huset.

Huset skader er så omfattende, at det er ubeboeligt, lyder det fra vagtchefen.

Flere nyheder fra TV2 Nord