Ville røve pizzeria med svensknøgle

Foto: TV2/Nord

Ung mand forlangte penge på et pizzeria i Brovst. Han truede med svensknøgle.

En ung mand forsøgte mandag eftermiddag at røve et pizzeria på Stationsvej i Brovst.

Røveriforsøget skete omkring kl. 16, hvor den unge mand kom ind i pizzeriaet og truede ekspedienten med en svensknøgle. Han forlangte penge, men det ville ekspedienten ikke være med til.

Da ekspedienten hårdnakket nægtede at udlevere penge, stak den unge mand af igen.

Den unge mand beskrives som:

  • Cirka 17 år
  • 160-170 cm. høj og slank
  • Han var iført en mørk jakke og havde en hætte over hovedet
  • Han havde desuden et rødt klæde foran ansigtet, så kun øjnene kunne ses.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner i sagen på tlf. 114.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord