Ville smugle 580 kg hash til Norge

Foto: TV2/Nord

Lastvognschauffør tiltales for besiddelse af en stor mængde hash.

Onsdag skal en større hashsag for Retten i Hjørring. Sagen drejer sig om smugling af ikke mindre end 580 kg hash.

Under et rutinetjek 16. november sidste år fattede tolderne på færgehavnen i Hirtshals mistanke til en hollandsk indregistreret lastvogn, og med en såkaldt mobilscanner fandt man den store mængde hash.

Lastvognen skulle have været med færgen til Kristiansand, og narkoen var formentlig  tiltænkt til norske marked, hvor det kunne have indbragt omkring 70 millioner norske kroner.

Efterfølgende blev lastvognens 36-årige chauffør fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, og han er nu tiltalt for besiddelse af den store mængde narko med henblik på videresalg.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord