Villy tror ikke på Vigsø Bagges mulige exit

SF's partileder kan ikke forestille sig, at Pernille Vigsø Bagge vil forlade partiet.

SF's formand, Villy Søvndal, vil på dagen hvor regeringen præsenteres, ikke forholde sig til, at partifællen Pernille Vigsø Bagge truer med at melde sig ud af partiet.

Hendes trussel er en reaktion, dels på det ny regeringsgrundlag, dels på ministerlisten.

- Det kan jeg slet ikke forestille mig. Men det vil jeg ikke diskutere. I dag vil jeg gerne diskutere regeringsgrundlaget, siger Villy Søvndal, efter at han mandag formiddag forlod Statsministeriet.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland