Vin for millioner: Sæt dine sparepenge i dyre dråber

Et nyt nordjysk firma hjælper kunder med at investere i vin. Vinen opbevares på et hemmeligt lager ind til den skal videresælges. Lige nu indeholder lageret vin for 65 millioner kroner.

Bourgogne, champagne og portvin. Der er mange muligheder, når man skal til at investere i vin. Et nyt nordjysk firma, Rare Wine Invest, har siden april rådgivet kunder i at købe de helt rigtige vine. Virksomheden mener, at de kan skaffe kunderne et årligt afkast på 10-15%.

- Man skal investere i vin, hvis man vil have et afkast, der kan slå både aktier, obligationer og ejendomme. Og så skal man investere i vin, hvis man godt kan lide det. Mange af vores kunder investerer både med fornuften og med hjertet, siger Anders Børsen, direktør i Rare Wine Invest.

Denne kasse med champagne fra 1996 koster 25.000 kroner
Denne kasse med champagne fra 1996 koster 25.000 kroner
Foto: Malene Ruwald

Rare Wine Invest råder over et hemmeligt lager, hvor de blandt andet opbevarer de vine , som kunderne køber. Det 350 kvadratmeter store lager indeholder vin for 65 millioner kroner.  Mange af de vine som ligger på lageret, er kundernes investeringer. De bliver opbevaret i den helt rigtige temperatur og fugtighed.

Der skal investeres for minimum 50.000 kroner, men virksomheden anbefaler at man investere for 250.000 kroner, hvis man vil være vin-investor.

- Det eneste jeg skal tage højde for er, om jeg kan placere pengene bedre og om jeg tager for stor en risiko. Jeg føler ikke, at jeg tager for stor en risiko, og jeg kan ikke se, at jeg kan placere pengene bedre, derfor har jeg investeret i vin, siger Anders Fage Jensen fra Aalborg.

Hvis du overvejer at sætte sparepengene i vin, så kommer her et par gode råd fra direktør i Rare Wine Invest, Anders Børsen.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland