Vinder af Tour de France til Løgstør

Foto: Erlind J. (Post Danmark Rundt)

Verdens bedste sprintere er med i Post Danmark Rundt, der også kommer til Løgstør. [b]Se ruten for Post Danmark Rundt her. [/b]

Når Post Danmark Rundt kommer til Løgstør på anden etape d. 23. august, er det med en stjernerække af ryttere.

En af de helt store navne er årets Tour de France-vinder Bradley Wiggins fra Team Sky. Også den britiske verdensmester Mark Cavendish og den tyske VM-bronzevinder André Greipel skal dyste i årets Post Danmark Rundt. De har begge vundet tre etaper i årets Tour de France.

Men Team Sky og Lotto-Belisol sprinterne vil blive udfordret i Danmark. Senest har hollandske Theo Bos, der sidste år vandt sjette Post Danmark Rundt etape, vist storform med at vinde tredje etape af WorldTour løbet EnecoTour. Bos kommer igen i år til Post Danmark Rundt, hvor han på sit Rabobank, har hurtige Graeme Brown til at støtte han i massespurterne.

Der er yderligere en række verdensklassesprintere til start i Post Danmark Rundt. Team Saxo Bank-Tinkoff Bank kommer med nr. fire fra årets Tour de France etape på Champs Elysees og vinder af den afsluttende etape i Post Danmark Rundt 2008, argentinske Juan Jose Haedo.

Garmin-Sharp kommer med sydafrikanske Robert Hunter, der tidligere har vundet en etape i Tour de France, Colnago-CSF kommer med Sacha Modolo, der sidste år vandt to etaper i Post Danmark Rundt og tidligere er blevet nr. fire i Milano-Sanremo. Det russiske Katusha team har OL-bronzevinder Alexander Kristoff og tredobbelte verdensmester Oscar Freire på startlisten. Begge meget hurtige ryttere.

Også Tom Boonen, der blev verdensmester i 2005, og har vundet flere Tour de France etaper, er med.

Fra de hjemlige danske hold kan hurtige ryttere som den danske mester Sebastian Lander fra Glud & Marstrand-LRØ, italienske Angelo Furlan fra Christina Watches-Onfone eller måske Morten Øllegaard fra Team Concordia Forsikring Himmerland måske blande sig i eventuelle sprintafgørelser.

Du kan se Post Danmark Rundt-ruten her:

http://www.postdanmarkrundt.dk/images/elementer/20120305-1406-58.jpg

Flere nyheder fra TV2 Nord