Vindmølle spærrer rundkørsel i Aabybro

Nogen må have regnet forkert. For klokken 18 måtte en lastbilchauffør opgive at komme igennem en rundkørsel i Aabybro - med en 80 meter lang vindmølle på krogen.

Der sidder mange ingeniører og regner og beregner vindmøllers længde, form og effektivitet.

Onsdag aften må der sidde en planlægningsingeniør og klø sig i hovedbunden. For lidt i 18 måtte en chauffør opgive sit forsøg på at få en gigantisk vindmøllevinge gennem rundkørslen ud for McDonald's i Aabybro.

Mens politiet fik afspærret hovedvejen, fik han manøvreret den enorme last tilbage gennem rundkørslen, så han lige nu 18.09 holder stille, mens hans assistenter prøver at regne ud, hvordan de kommer videre.

Thisted-vejen er lige nu spærret fra Thisted/Løkken-rundkørslen hen mod McDonald's-rundkørslen i østlig retning.


Seneste nyt

fra Nordjylland