Vindstød af stormstyrke buldrer ind over Nordjylland

Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Fra klokken 9.00 mandag formiddag varsler DMI om kuling, der kan give vindstød af stormstyrke.

Det kan blive en blæsende omgang, hvis man har planlagt at starte ugen ud med aktiviteter, der foregår udendørs. For der er - igen igen - blæsende vejr på vej mod Nordjylland. 

Fra klokken 9.00 og frem til klokken 16.00 varsler DMI om kuling. Ved kuling bevæger vinden sig 14-18 meter i sekundet, men der kan altså komme vindstød af stormstyrke, der betyder, at vinden kommer til at bevæge sig med 25-28 meter i sekundet. 

DMI oplyser, at vindstød af stormstyrke kan blæse tagsten ned, og at nogle træer også kan bukke under for de hårde vinde. 

Varslet gælder for Thy, Mors, Vendsyssel, Aalborg, Vesthimmerland og Rebild. 

 

Har du et godt tip?