Virker rør som kystsikring?

Transportministeren er endnu ikke overbevist, om rør virker som kystsikring. Flemming Hansen var sammen med Folketingets Trafikudvalg i dag på besøg til bl.a. Lønstrup, for at besigtige forsøg med kystsikring vha rør.

Det er endnu uvist, om kystsikringsforsøg med rør virker, siger transportministeren.
- Det er endnu for tidligt at sige, om drænrør er bedre end den mere bekostelige sandfodring til at sikre Vestkystens strande, siger transportminister Flemming Hansen efter et besøg på vestkysten sammen med Folketingets trafikudvalg.
Først til maj næste år tager trafikministeren stilling til, om Kystdirektoratet skal tage den omtvistede metode med drænrør i brug som middel til at forhindre udsatte strande i at blive skyllet i havet, når der til den tid foreligger en rapport om et treårigt forsøg flere steder på den jyske vestkyst.
Her besigtigede folketingspolitikerne onsdag tre forsøgsområder ved Skodbjerge og Søndervig ved Ringkøbing Fjord samt ved Lønstrup i Vendsyssel.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord