Virksomheder kan udnyttes af fupindsamlinger

06:19

Virksomheder risikerer at blive udnyttet af kyniske svindlere der foregiver at samle ind til gode formål. Der er nemlig et hul i indsamlingsloven. Det mener både indsamlingsforeningernes brancheorganisation og formanden for indsamlingsnævnet, retspræsident i Aalborg Christian Lundblad.

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

En indsamlingsforening kan i dag frit samle ind blandt virksomheder uden at skulle anmelde deres indsamling eller aflægge et regnskab hos Indsamlingsnævnet. Det skal man ellers, hvis man laver indsamling blandt privatpersoner.

Alarmklokkerne ringede, da Foreningen for Danske Kræftramte Børn søgte støtte hos bedemand Jette Nielsen fra Aalborg Ny Begravelsesforretning. På en faktura havde foreningen opgivet et telefonnummer på et forsikringsselskab, Jette Nielsen politianmeldte foreningen.

- Det er forfærdeligt, hvis der er nogen der ligesom spinder guld til sig selv på børns sygdom og død, siger Jette Nielsen.

Jette Nielsen fattede mistanke, men mange særligt mindre virksomheder har ikke ressourcer eller viden nok til at vurdere de foreninger, der opsøger dem for at få støtte. Derfor risikerer de at blive udnyttet. Det mener Indsamlingsforeningernes brancheorganisation.

- De mindre virksomheder er ikke rustet til umiddelbart at vurdere det her. De er nødt til at sikre sig en information. De skal have en fornuftig hjemmeside, for at de kan vide om deres penge går det rigtige hen, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO, indsamlingsforeningernes brancheorganisation. 

Læs også Børnekræftforening mistænkes for fup og svindel

Hvis man samler penge ind blandt private, så skal man i følge indsamlingsloven registreres på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Derudover skal man anmelde en indsamling til nævnet, og nævnet skal have tilsendt et regnskab. Samler man til gengæld ind blandt virksomheder, så er der frit slag. Her er man ikke underlagt indsamlingsnævnets kontrol. Her er det kun straffelovens bestemmelser om bedrageri, der gælder.

Vi kan ikke finde ud af hvem der står bag foreningen, men vi mener at den indsamling de foretager også retter sig mod forbrugerne og derfor har vi politianmeldt dem til Fyns politi.

Christian Lundblad, formand for Indsamlingsnævnet.

- Det var tanken, da man lavede indsamlingsloven for et par år siden, at det var en forbrugerbeskyttelseslov. Når forbrugerne giver penge til en indsamling, så skal de være sikre på at det går til et lovligt formål og at pengene havner der, hvor de skal. Derfor er der en ordning i Indsamlingsnævnet, hvor vi modtager alle indsamlinger til anmeldelse og bagefter får vi deres regnskab ind, så vi kan se at pengene er gået til det rigtige. Det mente man, at det kunne virksomhederne godt selv håndtere og derfor blev virksomhederne taget ud af loven, siger Christian Lundblad, formand for Indsamlingsnævnet.

Foreningen for Danske Kræftramte Børn afviser via deres advokat mistanken om svindel, men de vil ikke stille op til interview. Foreningen er blevet behandlet Indsamlingsnævnet, og nævnet har valgt at politianmelde foreningen, fordi nævnet mistænker at foreningen samler ind blandt private uden at have godkendelse til det.

- Vi kan ikke finde ud af hvem der står bag foreningen, men vi mener at den indsamling de foretager også retter sig mod forbrugerne og derfor har vi politianmeldt dem til Fyns Politi, siger Christian Lundblad.

Sagen om Foreningen for Danske Kræftramte Børn har fået både indsamlingsforeningernes brancheorganisation og formanden for indsamlingsnævnet til at reagere. Når indsamlingsloven skal revideres, så mener de at virksomheder skal beskyttes på samme måde som privatpersoner.

- Virksomhederne kan rustes, hvis der bliver krav om at den her type indsamlinger skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. For så kan man gå et sted hen og se om dem man er blevet ringet op af, står de på listen eller ej. Det er et godt sted at starte. Det kan man ikke i dag, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord