Viser vej for bilisterne i Aalborg

Aalborg Kommune indfører nyt p-vejvisningssystem i centrum. Fra april vil 11 parkeringsanlæg være med i systemet. [b]  [/b]

Aalborg Kommune udskifter de elektroniske skilte der viser vej til parkeringsanlæg og udvider antallet til 11. Kommunen forventer at det nye system er klar til brug i starten af april.

Arbejdet begyndte før jul. Næste skridt er at fjerne de eksisterende skilte og opstille nye. Skiltene vil derfor blive slukket fra mandag 30. januar.

Det nye system er udvidet til at omfatte i alt 11 anlæg. Heraf er de fem anlæg offentlige, nemlig Budolfi Plads, Gåsepigen, Kongrescenter, Sauers Plads og Sømandshjemmet. Derudover er der seks private anlæg: Salling, Føtex, Friis, C.W. Obel, Palads Parkering og Kennedy Arkaden.

Trafikanterne har ikke kun mulighed for at finde en p-plads ved at se på skiltene. Det er også muligt at undersøge mulighederne, før man kører hjemmefra. På hjemmesiden www.trafikken.dk findes en oversigt over antallet af ledige p-pladser på anlæggene i Aalborg Midtby. Samme oplysninger kan fås ved at sende en SMS med teksten PARK til 1231.


Seneste nyt

fra Nordjylland