VisitNordjylland vil erhvervsturisme

Et udvidet samarbejde mellem de store, professionelle udbydere på tværs i regionen skal synliggøre den nordjyske erhvervsturisme.

<b>Samlet indsats</b>
En samlet indsats giver gennemslagskraft, og det vil den nordjyske erhvervsturisme udnytte i et stærkt netværk, hvor der er fokus på, at fremhæve de nordjyske kvaliteter.

Nordjysk erhvervsturisme er endnu bedre, end vi præsenterer os som, og på et globaliseret marked, hvor erhvervsturisme handler om høj professionalisme på det specifikke MICE produkt, kan Nordjylland helt klart være med, og det må gerne siges skarpere.

<b>Fyrtårne i storskala</b>
Lars Enevold Pedersen, direktør i VisitNordjylland opsummerer:
- Ligesom ferieturisme og by turisme skal også erhvervsturismen turde definere sig selv gennem kvalitet og kompetence på alle niveauer ved at satse på fyrtårne i storskala som smitter af på den samlede synlighed af det særlige nordjyske produkt.

<b>Erhvervsturisme</b>
Erhvervsturisme skal sælges på det lokale nordjyske erhvervslivs faglighed, dvs. det handler om samarbejde mellem det nordjyske erhvervsliv, videnmiljøerne og turismen.

Den professionelle nordjyske erhvervsturisme er netop stærk i opfyldelsen af kundernes ønsker om individuel tilrettelæggelse, planlægning og unikke rammer ligesom på øvrige turismeprodukter, og de basale mødefaciliteter og tekniske faciliteter er en selvfølge.
Derudover er der fokus på muligheder for sociale aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved flerdagsmøder, hvor selve oplevelsesdelen kan være unik i et lokalområde som Skagen eller Rebild.

<b>Aalborg Universitet</b>
Det skarpere fokus på at fremhæve de nordjysk kvaliteter i et styrket samarbejde bliver underbygget af en undersøgelse af mødemarkedet i Nordjylland, som VisitNordjylland har fået udarbejdet i samarbejde med Tourism Resarch Unit ved Aalborg Universitet.

<b>Indsatsfelter for turismen i Nordjylland</b>
Undersøgelsen er et led i at skabe vækst på dette vigtige indsatsfelt for turismen i Nordjylland.
Helt kort opsummerer lektor Anette Therkelsen:
- Undersøgelsen viser, at der er en stor spredning i de nordjyske udbyderes størrelse og dermed også i vægtningen af erhvervsturisme som udbud hos den enkelte udbyder.
Hos de mindre udbydere kan det derfor være svært at leve op til ønskerne om moderne tekniske faciliteter med individuelt tilrettelagte mødekoncepter og i det hele taget et bredt udbud af faciliteter, hvorimod de større udbydere nok bedre kan leve op til disse krav.

Der er særligt tre områder, hvor nordjysk erhvervsturisme kan forbedres:

Bedre tekniske faciliteter og teknisk bistand
Bedre sparring og interesse for mødeplanlæggerens individuelle behov
Unikke sociale aktiviteter som giver indsigt i og forståelse for lokalområdet

<b>Udviklingsstrategien er klar</b>
Med undersøgelsen har VisitNordjylland fået et redskab til udvikling af den nordjyske erhvervsturisme, og VisitNordjyllands rådgivende udvalg for erhvervsturisme konkluderer, at en udviklingsstrategi for MICE-turismen i Nordjylland er, at det er relevant med forskellige indsatser alt efter geografi, hvor mindre udbydere skal gå efter at løfte kvalitet og finde egen niche baseret på lokale oplevelsestilbud, og store udbydere skal gå efter klassificeringer og erhvervsnetværk for derigennem at markere de styrker, som allerede findes.

<b>Erhvervsturisme i Aalborg</b>
Et godt eksempel her fra Helge Søgaard, VisitAalborg:
- VisitAalborg skaber opmærksomhed om Aalborg som mødested til konferencer og kongresser under overskriften "Fra Rådhuspladsen til Aalborg på under 60 minutter".
Formålet er at påvirke fordommen om, at Aalborg er langt væk og samtidig præsentere Aalborgs alternative og anderledes mødesteder og mere specielle og autentiske temaarrangementer.
Aalborg er Danmarks største mødeby efter København!"

<b>Man kan komme frem i Nordjylland</b>
Dette understøttes af Carsten B. Jakobsen, Vigsø Bugt FerieCenter:
- Oplevelsen af afstand opvejes af salgskoncept pris, service, kvalitet og natur med opmærksomheden på tema-koncepter, hvor oplevelser i naturen er vigtigt indhold.
Og når først gæsterne er her, opdager de, at afstand slet ikke skal måles i kilometer, men i tid, for her i Nordjylland kan man komme frem!

<b>Se undersøgelsen</b>
Undersøgelsen Nordjysk Erhvervsturisme 2006 - Status over den mødebaserede erhvervsturisme, Aalborg Universitet 2007 kan ses på www.visitnordjylland.dk

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord