Vitskøl Kloster sat til salg

Københavns Kommune har sat nordjysk kloster til salg

Vitskøl Kloster, der ligger i nærheden af Løgstør, er sat til salg. I dag ejes klosteret af Københavns Kommune, der bruger det som en uddannelsesinstitution. Det skriver Lokaltindblik.dk

Københavns Kommune har som følge af budgetaftalen for 2011 sat en række af dens ejendomme til salg. En af dem er altså Vitskøl Kloster.

I følge BBR er der i alt 27 bygninger med et samlet bebygget areal på 7660 m², som hører til Vitskøl Kloster. Den trefløjede hovedbygning er fredet og må hverken nedrives, ombygges eller ændres uden Nationalmuseets tilladelse. Den offentlige ejendomsværdi er sat til 37.900.000 kroner, hvoraf grundværdien udgør 3.956.200 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland