VM-sølv til nordjysk danser

Foto: Privatfoto

Camilla Melania Christensen fra Aalborg og hendes polske dansepartner Jakub Lipowski vandt sølv ved U21-VM i latindans. Foto: Privatfoto

Camilla Melania Christensen fra Aalborg og hendes polske dansepartner Jakub Lipowski vandt sølv ved U21-VM i latindans. Foto: Privatfoto

1 af 3

Aalborgenser kom på podiet ved verdensmesterskaberne i latindans. Se video.

Nordjylland var ganske tæt på at få en verdensmester, da der i weekenden blev danset U21-VM i latindans i Aarhus. Den 19-årige aalborgenser Camilla Melania Christensen vandt sammen med sin polske dansepartner, 18-årige Jakub Lipowski, VM-sølv.

Latinkonkurencen rummer fem danse: sambe, chachacha, rumba, paso doble og jive. I den sidste dans, jive, blev det dansk/polske par faktisk nummer et, mens det blev til en andenplads i samba, rumba og paso doble. Endelig dansede de sig til en fjerdeplads i chachacha.
Det rakte altså til en samlet andenplads for parret, som kun har danset sammen siden september.

Camilla Melania Christensen bor i Aalborg og er Team Danmark-elev på Aalborghus Gymnasium, men de sidste fire år er hendes træning foregået i Aarhus hos den kendte og succesfulde træner og danser Peter Stokkebroe.

Se parret danse her

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord