Vognmandsfirma køber op

 Vognmandsfirma køber op

Det nordjyske vognmandsfirma K. Knudsen A/S i Gistrup ved Aalborg overtager Nordjysk Kran og Specialtransport, der er del af Nordic Byg A/S i Hjallerup.

Det skriver Børsen.

Overtagelsen sker, efter at Nordic Byg er solgt til Fredericia Skurvogne A/S, der ønsker at outsource transporten af skurvogne.

Steen Hagemann og Kristian Knudsen, der ejer og driver K. Knudsen A/S, forventer sig, ifølge Børsen, meget af overtagelsen.

Firmaet har tidligere beskæftiget sig hovedsageligt med transport for entreprenørbranchen og beskæftiger efter overtagelsen 23.

Antallet af biler stiger fra 16 til 19.


Seneste nyt

fra Nordjylland