De indsatte i de åbne fængsler har problemer med at indordne sig under de frie rammer.

I 2016 var der 131 volds- og trusselsepisoder mod personalet i landets åbne fængsler. Det er 93 procent flere end året før, hvor der var 68 overfald.

Den høje stigning i voldsepisoder mod personalet, oplever de også i det åbne fængsel Kragskovhede ved Vendsyssel. Her har de i 2016 oplevet 17 vold- og trusselsepisoder - langt de fleste af verbal karakter.  

Lene Elsig Theilgaard, der institutionschef på Kragskovhede Fængsel, mener, at udviklingen i voldsepisoder hæmmer arbejdet med de indsatte.

- Åbne fængsler bygger på en forudsætning om, at de indsatte kan indordne sig. For eksempel er der ikke hegn eller mur omkring institutionerne, og personalenormeringen er lav, siger hun.

Fængselsforbundets tillidsmand Bjarke Knudsen er ikke overrasket over udviklingen. Klientellet har nemlig ændret sig meget. De ressourcestærke indsatte afsoner nu i alternative strafformer.

- Dem som lever et normalt liv, men bare havde dummet sig. De er forsvundet. Dem vi har tilbage er meget tungere, siger Bjarke Knudsen.

Faktisk burde mange af fængslets indsatte sidde i et lukket fængsel, vurderer han:

- Der er så meget tryk på de lukkede fængsler, så man flytter indsatte til de åbne fængsler, selvom de slet ikke burde placeres her.

Og selvom klientellet ændrer sig, er der ikke kommet flere betjente. Meget af tiden er de indsatte overladt til sig selv, fordi betjentene har travlt med sagsbehandlingsopgaver.

- Der er mange krav og formalia, som vi skal bruge vores tid på. Det betyder, at nærheden med de indsatte forsvinder. Vi skriver handleplaner fremfor at gå ind og tale med en indsat, selvom man ved, at han er ked af det.

- Derfor opstår der ofte frustrationer blandt de indsatte. De er utilfredse med, at vi ikke kan hjælpe dem med at komme videre. Med at finde job og bolig. Men det har vi ikke tid til. Selv små banale situationer udvikler sig nemt.