TV2 Nord

Voldsmænd varetægtsfængslet

De to mænd, der søndag tævede en 33-årig mand, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En 33-årig mand fra Asaa-området blev søndag gennemtævet, bagbundet med en plastikpose over hovedet - og spærret inde.

Den ene gerningsmand, en 23-årig, erkender at det var ham der slog, mens den anden, en 38-årig, erkender at have kigget på.

Begge mænd nægter at have sat en plasitkpose over offerets hoved, og at overfaldet skulle have haft så grov karakter.

Den 23-årige er nu sigtet for grov vold og ulovlig frihedsberøvelse, mens den 38-årige er sigtet for medvirken til grov vold og for ulovlig frihedsberøvelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord