Voldsmand fik peberspray

En kending af politiet begik vold i Frederikshavn.

Natten til fredag var der ballade på Frederikshavnerkroen i Søndergade i Frederikshavn. Den forurettede var blevet slået med knytnæve og havde også også fået en skalle. Men gerningsmanden var flygtet fra stedet, da politiet kom, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

Ud fra signalementet af gerningsmanden, mente man dog at vide, hvem det var, og politiet kunne tage ud på en adresse og anholde en 22-årig mand, som i forvejen er kendt af politiet og på prøveløsladelse.

Manden gjorde dog en del modstand, og derfor var betjentene nødt til at give ham peberspray, inden de kunne tage ham med.


Seneste nyt

fra Nordjylland