Voldsom brand i Børglum

En hest og en ged omkom under en voldsom brand på en ejendom på Børglum Kærvej fredag aften.

Ilden opstod i gårdens staldbygning omkring klokken 22. Politiet kender endnu ikke brandårsagen, men den skyldes muligvis en fejl i en el-installation.

Der var tre heste og en ged i stalden. Det lykkedes brandfolkene at få hestene ud, men den ene af hestene løb tilbage. Den omkom i branden. Det samme gjorde en ged.

Ilden havde godt fat i stalden, og det tog brandfolkene flere timer at slukke den.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord