Voldsom brand i stålpladehal

450 kvadratmeter stor stålpladehal på Glerupvej i Hadsund udbrændte næsten, da der i går sidst på eftermiddagen udbrød brand.

Selvom brandvæsenet var hurtigt fremme på sted, var ilden så voldsom, at det meste af stålpladehallen i Hadsund ikke stod til at redde. Hallen indeholdt halm og gødning.

Nordjyllands Politi kan endnu ikke sige, hvordan branden begyndte, men i dag vil man undersøge stedet nærmere. Ingen mennesker kom noget til ved branden.

Flere nyheder fra TV2 Nord