22.544 stemmesedler i Nordjylland blev til de to valg tirsdag afleveret uden kryds. Det er en stigning siden sidste valg i 2009 på 8471 stemmer eller 60,19 procent.

Den største procentuelle stigning finder man i Brønderslev, hvor hele 160,61 procent flere vælgere undlod at udnytte deres borgerret og slå et kryds på stemmesedlen.

Til regionsrådsvalget valgte 17.899 vælgere at gå i stemmeboksen uden en mening om hvem de så i Regionsrådet. Det er en stigning siden 2009 på 54,21 procent hvor 11607 stemmesedler var blanke. Og det kan ændres, mener den genvalgte regionsrådsformand Ulla Astman fra Socialdemokraterne.

- Selvfølgelig er man aldrig tilfreds med, at der er nogen, der vælger at stemme blankt. Så der er selvfølgelig stadigvæk en opgave der. Men målt i forhold til at der samtidig er en stigning på 7 procentpoint i valgdeltagelsen, så synes jeg, det ser rigtigt godt ud i forhold til interessen for regionsrådsvalget den her gang, siger hun.

For regionens vedkommende kan et dårligt kendskab til deres arbejde være medvirkende til de mange blanke stemmesedler.

- Vi skal være endnu bedre til også at fortælle de gode historier. Der er mange gange, hvor det er de negative historier, der kommer i medierne. Men der er jo faktisk også mange positive historier. Mange mennesker der hvert år går gennem sygehusvæsnet og er ganske godt tilfredse med det.

Valgforsker Johannes Andersen vurderer, at de mange blanke stemmer er en protest mod et demokrati, der er kommet for langt væk vælgerne.

- Det er en måde vælgerne kan reagere på. De kan sige: Der er ikke nogen af de partier eller politikere, jeg har lyst til at stemme på og derfor lægger jeg en blank stemme. Den tæller så ikke i mandatfordelingen og på den måde har man ønsket at markere, at politikerne godt kan tage sig sammen.

Og den kraftige stigning i antallet af blanke stemme skal tages alvorligt.

- Det er en fortælling om at der er blevet større afstand mellem vælgernes hverdag og den politiske virkelighed, som de repræsenterer. De store kommuner vi har fået med strukturreformen er ikke nødvendigvis den bedste kvalificering af vælgernes opfattelse af demokrati. Der er blevet længere afstand mellem den enkelte vælger og den måde som kommunen tilrettelægger sine aktiviteter på, siger Johannes Andersen, der mener at det kampagnearbejde der er blevet lavet for at hæve stemmeprocenten til en hvis grad har slået fejl, når mange stemmesedler ender blanke.

- Det positive er at man rent faktisk har fået hævet stemmeprocenten, men noget andet er, at man ikke har forklaret, hvorfor det er vigtigt. Man kunne have forklaret, at det er vigtigt at give politikerne et pejlemærke, de kan arbejde efter, men også vigtigt for demokratiet, fordi man har en demokratisk norm, der hedder, at det er godt at stemme.