Voldsom ulykke på motorvejen

Alvorlig soloulykke ved tilkørslen til E45 i nordgående retning ved Mariendals Mølle i Aalborg. Hund blev slynget 30 meter ud af bilen. 25-årig kvinde overlever.

Omkring kl. 20.40 kørte en 25-årig kvinde galt ved tilkørslen til E45 i nordgående retning ved Mariendals Mølle i Aalborg.

Hun mistede herredømmet over bilen, røg af kørebanen og havnede i nogle træer.

Ulykken var så voldsom at både motor og hjul blev revet af bilen. Derudover var der også en mindre hund med i bilen, den blev fundet 30 meter væk fra ulykkesstedet, men overlever. Pigen var ved bevidsthed, da hun blev reddet ud af bilen og er nu kørt på traumecentret.

- Vi kender ikke noget til pigens tilstand endnu. Vi venter også på, at en bilinspektør skal ankomme til stedet, siger vagtchef, Henrik Bech.

Tilkørslen til E45 ved Mariendals Mølle i nordlig retning var omkring kl. 22.00 onsdag aften spærret og derudover var der kun et farbart spor i nordgående retning på motorvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland