Voldtægt i Frederikshavn

24-årig kvinde anmeldte voldtægt lørdag morgen

Voldtægten fandt sted sted ved 05.30-tiden i en gyde mellem Netto og Blockbuster på Rådhus Allé i Frederikshavn. Her greb en mand fat i kvinden og begik fuldbyrdet voldtægt.
Vagtchef Jan Stagsted fra Nordjyllands Politi siger til TV2/Nord, at man meget gerne vil have oplysninger fra vidner.
Manden beskrives som mellem 35 og 40 år. Han er 180 cm høj og almindelig af bygning. Han er mørk i huden og var meget velsoigneret med sort, kort hår og mørkt overskæg. Han var iklædt en sort, kort læderjakke med en lang, gennemgående guld-lynlås, og mørkeblå jeans. Manden er udlænding.
Nordjyllands Politi vil gerne høre fra vidner på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord