Voldtægtsforsøg på gågaden i Aalborg

En 22-årig kvinde blev forsøgt voldtaget søndag morgen.

Den 22-årige kvinde fra Aalborg var på vej hjem fra byen kl 07.40 søndag morgen. Hun gik mod Nytorv langs Bispensgade. Da hun passerer Doktorens Gyde blev hun revet ind i gyden af en mandsperson, det oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden væltede hende omkuld, men hun skreg voldsomt op, hvilket fik et par vidner til at dukke op, og gerningsmanden tog benene på nakken.

Gerningsmanden beskrives som:

- Mand - mørk afrikaner
- 25 - 27 år gammel
- 190 cm høj
- Kort mørkt hår
- Koparret på nederste del af kinderne
- Iført rød dunjakke
- Hip hop cowboybukser
- Hvide skater sko
- Talte dansk med accent

Oplysninger kan gives til Nordjyllands Politi på 96 30 14 48


Seneste nyt

fra Nordjylland