Voldtægtssigtets blod var på håndklæde

Den 44-årige leder fra skolevæsenet i Hjørring Kommune, der er sigtet for at have voldtaget sin kvindelige kollega, har fået forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger. Hans blod var på kvindens håndklæde.  

Det skete ved et retsmøde tirsdag formiddag i Hjørring. Det skriver NORDJYSKE.  

Den 44-årige er sigtet for at have voldtaget en 38-årig kollega i februar på Color Hotel i Skagen under et seminar for skoleledere i Hjørring Kommune. Manden er desuden sigtet for at have sat ild til sin egen celle i arresten i Frederikshavn, hvilket han delvist har erkendt.

Ved retsmødet i dag kom det frem, at det blod, der blev fundet på et håndklæde i kvindens værelse, tilhørte den sigtede. Manden selv forklarede, at han havde tisset i kvindens seng, og da han ville tørre op, knækkede han en negl. Det var her blodet kom fra. Det skriver NORDJYSKE.

Der forventes at foreligge et færdigt anklageskrift i sagen i løbet af denne uge.

Den 44-åriges advokat havde begæret sin klient løsladt. Den 44-årige nægter sig skyldig i voldtægt.


Seneste nyt

fra Nordjylland