Vrå Højskole: Forsinket bro koster elever

Efter endnu en udskydelse af åbningen af jernbanebroen oplever Vrå Højskole nu, at elever vælger skolen fra.

Det er særligt elever fra den østlige del af landet, der ikke tilmelder sig næste års semester. Til januar er der mindst 7-8 sjællændere færre end normalt.

- Vi har talt med flere, som vælger ikke at komme, fordi lukningen af jernbanebroen betyder, at deres rejsetid frem og tilbage bliver væsentligt længere, fortæller forstander, Pia Schnoor.

De seneste tre år har højskolen i Vendsyssel været så godt som fyldt op, men nu er der igen ledige pladser.

- Jeg fatter ikke, at det kan tage så lang tid at få sat den bro op. Vi kan nu risikere at få et par semestre, som kan være meget svære at komme igennem økonomisk, siger Pia Schnoor.


Seneste nyt

fra Nordjylland