Whisky skal omdannes til energi

Nordjysk teknologi skal omdanne whiskyaffald til elektricitet til 9000 husstande i Skotland. 

Whiskey skal omdannes til energi. Det er Aalborg Energie Technik A/S, der vil bygge et biomassekraftvarmeværk i Skotland til 260 millioner kroner. Anlægget skal blandt andet forbrænde et restprodukt fra den lokale produktion af whisky. Det skriver Børsen.

Det skotske anlæg skal ud over restproduktet fra whiskyproduktion forbrænde træflis og vil producere elektricitet svarende til 9000 husstandes behov.

Derudover skal anlægget levere dampkraft til et fordamperanlæg, der bygges på samme grund. Et andet biprodukt af whisky skal her fremstille sirup, som skal sælges til dyrefoder.

Aalborg Energie Technik har tidligere blandt andet bygget et biomassekraftvarmeværk i Wales, der har været i drift siden 2008. Det regnes for at være et af de bedst fungerende biomassekraftværker i Storbritannien. Anlæg er også under opførelse i Frankrig og Italien.


Seneste nyt

fra Nordjylland