White Hawks henter guldkeeper i Aalborg

Frederikshavn White Hawks har skrevet en to-årig kontrakt med den 25-årige keeper Tadeas Galansky.

Frem mod den kommende sæson har Frederikshavn White Hawks forstærket sig med en nybagt guldvinder i form af den 25-årige tjekkiske keeper Tadeas Galansky.

Det er bare tre uger siden, at Galansky sammen med Aalborg Pirates kunne holde guldfest og lade sig hylde som dansk mester, og nu skifter han altså til rivalerne længere mod nord, hvor man også håber, at den unge keeper kan være med til at hente titler hjem til klubben.

Tades Galansky kom til Danmark i 2015, hvor han først spillede for Odense Bulldogs, som han blev pokalmester med i sæsonene 2015-2016.

Senere skiftede han altså til Aalborg Pirates, hvor han i den forgangne sæson var med til at vinde både pokaltitlen og det danske mesterskab.

Inden han kom til Danmark, har Tadeas Galansky spillet i USA og Finland, og til august hedder hjemklubben og -byen Frederikshavn. Her får han trøjenummer 29. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland