White Hawks klar til semifinale

Foto: TV2/Nord

Hvidovre blev spillet ud af hjemmebanen og kvartfinalerne og Frederikshavn White Hawks spillede sig videre tíl semifinalerne i fredagens opgør.

Med en sikker sejr på 2 - 5 er Frederikshavn White Hawks - sammen med Herning Blue Fox - nu sikker på at gå videre i pulje B.

William Kivistö-Larsson åbnede ballet for frederikshavnerne 48 sekunder inde i anden periode og bare 55 sekunder senere stod det også 2-0 til gæsterne efter et mål af Thomas Reinert.

Hvidovres Philip Hersby og Martin Nielsen udlignede begge i slutningen af anden periode, men det var ikke nok til at stække vingerne på White Hawks, for to minutter senere gjorde Christian Schioldan det til 2 - 3, og han var også manden bag scoringen til 2 - 4 otte minutter før tid.
Kaptajn Mike Grey afsluttede målscoringen seks sekunder før tid i tomt bur.

De sidste to kampe i pulje B skal nu bruges til at afgøre første- og andenpladsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord