White Hawks og Pirates tabte begge deres opgør søndag

De to nordjyske ishockeymandskaber gik begge fra isen med nederlag, da de var i kamp søndag.

Der var topopgør over hele linjen, da Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks skøjtede på isen søndag. 

Aalborg Pirates, der lige nu ligger nummer to i Metalligaen var i kamp mod rækkens nummer fire fra Rødovre Mighty Bulls. Her måtte Aalborg Pirates indkassere et 1-2 nederlag. Mighty Bulls scorede det afgørende mål langt inde i tredje periode, og det kunne Pirates altså ikke nå at svare tilbage på. 

Opskriften var næsten den samme da Frederikshavn White Hawks, der ligger på tredjepladsen i landets bedste ishockeyrække, på udebane skulle se, om de kunne slå ligaens førerhold fra Herning Blue Fox. 

White Hawks kom bedst fra start, da de gik til den første pause med en føring på 0-1. I 2. periode udlignede Herning Blue Fox dog. Endnu værre blev det, da Herning Blue Fox med under et minut tilbage af kampen scorede til stillingen 2-1, og dermed sendte White Hawks hjem med et kedeligt nederlag. 

På trods af nederlagene holder begge hold fast i deres placeringer i rækken. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland