White Hawks-profil skadet

Foto: Preben Nielsen - eframe.dk

Mads Bech Christensen er ude for resten af denne sæson. Back?en fik en alvorlig skulderskade i aftenens kamp mod Blue Fox.

I slutningen af anden periode var det slut for en af Frederikshavn White Hawks mest markante profiler: Mads Bech Christensen forlod isen i Herning med en alvorlig skulderskade.

Alt tyder på, at ledbåndet i skulderen er revet over. Det vil blive afklaret i løbet af de næste par dage.

- Uanset hvad, så er resten af sæsonen slut for Mads. Landsholdet er også passeret for ham, det er jeg sikker på, siger cheftræner Henrik Christiansen til TV2/Nord.

Med Mads Bech Christensen ude står Henrik Christiansen nu i et dilemma:

- Vi har en back der spiller på U18-landsholdet og det lader os tilbage med en årgang 92? vi kan tage med. Alternativt kan vi vælge at gå med fem back?er, men jeg ved ikke endnu hvad det ender med.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord