White Hawks rykker to talenter op

Foto: Iben Hedemann

Frederikshavn White Hawks har rykket to talenter af egen avl op i førsteholdstruppen.

Frederikshavn White Hawks har valgt at rykke de to unge talenter Mathias leer og Thomas Larsen op til førsteholdet. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Vi tror på at de to talentfulde spillere via den daglige træning med White Hawks kan udvikle sig i den rigtige retning, så de i fremtiden vil få mange kampe i White Hawks trøjen, skriver klubben.

Thomas Larsen er 20 år og er en højrefattet stor back med et godt hårdt skud. Han har allerede givet klubben et fint indtryk de gange, han har trænet med holdet i sidste sæson.

Mathias Leer er 18 år og er en venstrefattet back, der ligesom Thomas Larsen har trænet med førsteholdet flere gange i sidste sæson. Klubben kalder man en spiller med 100 procent engagement og vilje ved hver træning og kamp.

De to spillere får henholdsvis trøje nummer 3 og 63.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord