White Hawks sejrer på hjemmebane

Det blev en sejr til hjemmeholdet Frederikshavn White Hawks, da Herning Blue Fox var på besøg mandag aften.

Frederikshavn White Hawks bankede Blue Fox Herning mandag aften.

Hjemmeholdets Jacob Sahlström sendte pucken ind i Herningensernes mål som den første. Kort efter fulgte endnu et mål, denne gang var det teknisk set scoret af Mathias Bau. Men som referenten skriver på White Hawks hjemmeside, så ramte pucken en herningspiller inden den ramte målet. I det andet sidste minut i første periode lykkedes det dog finnen Tomas Sinisalo fra Blue Fox at reducere. Herning vandt første periodes skudstatistik med 11-8.

I anden periode gik der kun 11 sekunder før White Hawks scorede periodens første mål. Dermed stod der 3-1. Thomas Søndergaard scorede periodens andet mål, og dermed gik White Hawks til pause med tre-måls føring, nemlig 4-1. Tredje periode bød på en reducering fra Herning Blue Fox, som ikke fik den bedste modtagelse i Scanel Hockey Arena mandag aften.

Der stod 4-2, da 2103 besøgende i Scanel Hockey Arena forlod arenaen mandag aften.

Frederikshavn White Hawks ligger efter kampen på en anden plads i Metalligaen med 35 point.


Seneste nyt

fra Nordjylland