White Hawks sender englænder hjem

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Ishockeyklubben har ophævet Craig Peacocks kontrakt med øjeblikkelig virkning.

Frederikshavn White Hawks oplyser i en pressemeddelelse, at klubben med øjeblikkelig virkning har ophævet kontrakten med den 25-årige forward Craig Peacock.

- Craig har ikke indfriet vores og hans egne forventninger, og da Craig samtidig havde et ønske om at vende hjem til England er denne opsigelse foregået i god forståelse for hinanden, skriverklubben i pressemeddelelsen.

BBC Sport skriver, at Peacock træder fra Frederikshavn White Hawks og direkte ind i truppen hos sin gamle klub Belfast Giants, hvor han før skiftet til Frederikshavn i maj havde spillet i fire sæsoner. Her er han klar til at spille allerede i weekenden. Til gengæld går han altså glip af det nordjyske lokalopgør mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord