Ishockey White Hawks vinder målorgie i Esbjerg

En særdeles hårdt spillet kamp på udebane endte med 4-6 sejr til White Hawks over Esbjerg Energy.

23 gange to og en gange 10 minutters udvisning og 10 mål. Tilskuerne i Esbjerg fik underholdning for alle pengene i aftenens kamp i Metal Ligaen. 

Esbjerg kom bedste fra start og bragte sig både foran 1-0 i det 12. minut på mål af Niklas Andersen (assist Jeppe Vinther og Felix Scheel) og 2-0 i det 16. minut på mål af Anders Krogsgaard (assist Colin Vock og Eetu-Ville Arkiomaa). 

Frederikshavn havde da allerede haft to mand i straffeboksen og Esbjerg en enkelt, og tempoet og det hårde spil fortsatte resten af kampen. 

Nordjyderne kommer med tre scoringer af Ian Brady, Dale Mitchell og Cameron Spiro foran med 2-3, inden Esbjergs Victor Bjökung udligner i det 30. minut. 

Herefter følger ikke mindre end otte (8!!!) udvisninger de næste fem minutter. Tre minutter inde i tredje periode er White Hawks foran 3-5 og både Thomas Søndergaard (WH) og Jesse James (EE) modtager 2x2 minutters straffe op til slutfløjtet, hvor Dale Mitchell uassisteret gør det til slutresultatet 4-6. 

Med sejren bringer Frederikshavn White Hawks sig op på andenpladsen i Metal Ligaen - et point efter Rungsted Seier Capital. 


Seneste nyt

fra Nordjylland