Wieghorst har holdet klar til nøglekamp mod Nordsjælland

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

AaB's cheftræner vurderer chancerne for at tage tre point mod FC Nordsjælland til at være gode.

FC Nordsjælland har efter 21 spillerunder indkasseret 42 point, og det unge mandskab fra Farum indtager dermed Superligaens øjeblikkelige tredjeplads.

Holdet er selvskrevet til en plads i mesterskabsspillet, men AaB, der lige nu er et enkelt point fra at gøre dem selskab blandt de seks bedste har ikke opgivet deres chance, så når holdene søndag eftermiddag tørner sammen, tror AaB-cheftræner Morten Wieghorst på sejren.

- Vi anerkender, at kampen i morgen har kæmpe betydning for os, og vores fokus er naturligvis at præstere optimalt, så vi giver os selv en god chance for at vinde, konstaterer Morten Wieghorst.

- Samtidig er vi bevidste om, at vi møder et godt hold med en dygtig træner, og vi har forberedt os bedst muligt på FC Nordsjællands styrker, mens vi ligeledes har øje for, hvor vi kan ramme dem, og det gør vi ved at bygge videre på præstationen i sidste weekend mod Brøndby, hvor man momentvis kunne se, at vores offensive relationer er i fremgang.

Til kampen mod FC Nordsjælland har Morten Wieghorst udtaget følgende 20 spillere:

  • 1 Jacob Rinne
  • 2 Patrick Kristensen
  • 3 Jakob Ahlmann
  • 4 Jakob Blåbjerg
  • 5 Jores Okere
  • 6 Kristoffer Pallesen
  • 8 Rasmus Würtz
  • 9 Jannik Pohl
  • 14 Pavol Safranke
  • 16 Magnus Christensen
  • 17 Kasper Kust
  • 18 Rasmus Thellufsen
  • 21 Kasper Risgård
  • 22 Michael Lansing
  • 23 Filip Lesniak
  • 25 Frederik Børsting
  • 26 Robert Kakeeto
  • 27 Oliver Abildgaard
  • 28 Yann Rolim
  • 32 Kaper Pedersen

Edison Flores, Nikolaj Lyngø og Marco Ramkilde er på skadeslisten, mens Wessam Abou Ali er ude på grund af sygdom.

Forsiden lige nu