Yoga på skoleskemaet for en dag

Aabybro skole deltog i dag, fredag, i en verdensomspændende 'Børne-yoga-dag'.

Ro er nogle gange en mangelvare i folkeskolen, men i dag forsøgte de sig på Aabybro skole med en ny opskrift på at finde ro og koncentration. De deltog nemlig i den verdensomspændende 'Børne-yoga-dag'. 

Dagen handlede blandt andet om yoga og mindfullness. Håbet er at give eleverne en større ro, som kan smitte af på alle steder i livet, om det er ved tandlægen eller på nationale test dage. 

Ud over at styrke koncentrationen håber jeg da også, at børnene kan tage nogle af åndedrætsøvelserne og roen med sig hjem

- Mange af yoga-øvelserne handler om koncentration. Ud over at styrke koncentrationen håber jeg da også, at børnene kan tage nogle af åndedrætsøvelserne og roen med sig hjem, siger Louise Pedersen, der er lærer på Aabybro Skole og uddannet børneyogainstruktør. 

I dag deltog 0. til 3, klasse i dagens yogatimer, hvilket er omkring 400 elever. Louise Pedersen har dog undervist i mindfullness i lektiecafeen over en længere periode. Her oplever hun klart, at børnene har taget øvelserne til sig. Blandt andet på den store nationale-test-dag brugte flere af børnene yoga-øvelserne, fortæller Louise.  

Flere end 13 lande deltog i dag i børneyoga-dagen. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland