Zaza færdig i AaB

Din kontrakt bliver ikke forlænget. Det var den kontante besked til AaBs rutinerede målmand Karim Zaza mandag morgen, da han mødte til træning i AaB.

Målmanden er dybt skuffet over beskeden.

- Jeg troede, at jeg havde oplevet det værste i går. Det gjorde jeg også på banen, men det her har jeg ikke prøvet før, siger en skuffet Karim Zaza til TV2/NORD.

Karim Zaza er blot en af flere spillere, som har kontraktudløb med AaB til sommer. Den rutinerede målmand havde selv forventet, at han og klubben nu skulle forhandle en ny kontrakt på plads.

- Jeg har hele tiden sagt, at hvis klubben ville have en ny målmand, så var det fair nok, men at få at vide i dag, at jeg ikke skal være her mere, den havde jeg ikke lige set komme, siger Karim Zaza.

Karim Zaza kom til AaB i 2007. Han spillede her 149 kampe for klubben. 


Seneste nyt

fra Nordjylland