Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frustrerede biavlere føler sig svigtet af minister

Før valget var Simon Kollerup meget klar om sin holdning til udenlandsk honning. Nu er han blevet erhvervsminister og så er sagen en helt anden.

"Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at honning, der alene er hældt på emballage i Danmark, ikke betegnes som 'dansk produceret'?"

Sådan lød folketingsmedlem Simon Kollerups spørgsmål til daværende fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i april - små to måneder før det folketingsvalg, der betød, at regeringsmagten skiftede hænder - og at selvsamme Simon Kollerup blev erhvervsminister.

Simon Kollerup var før valget nemlig særdeles klar i mælet. De regler, der gør det lovligt at mærke udenlandsk honning, som produceret i Danmark, burde laves om.

Tavs som minister

TV2 Nord fortalte i slutningen af august de frustrerede nordjyske biavleres historie. Den udenlandske honning, der kan sælges langt billigere end hvad der er rentabelt for de danske biavlere, truer nemlig erhvervet på eksistensen. Og at en politiker på Christiansborg før valget erklærede sig klar til at kæmpe deres sag, var medvind, biavlerne sagtens kunne bruge.

Men så skiftede magten, og Simon Kollerup fik titlen som erhvervsminister. Og da TV2 Nord gik ind i sagen i slutningen af august, ville han ikke længere fremføre sin holdning til udenlandsk honning, der markedsføres som produceret i Danmark.

Erhvervsministeren har ellers både forbrugerrettigheder og konkurrence som resortområde. Alligevel bliver TV2 Nords henvendelser til erhvervsministeriets presseafdeling i lang tid afvist.

Presseafdeligen i Erhvervsministeriet henviste, da TV2 Nord fremlagde historien for dem første gang, til Fødevareministeriet, der har minister Mogens Jensen som øverst politisk ansvarlige. Men også her sendes bolden videre: Det er Fødevarestyrelsen, der skal forholde sig til spørgsmålet, lyder beskeden.

Deres svar vender vi tilbage til.

I supermarkedet markedsføres honningen, helt efter bogen, som 'danskproduceret' Foto: Jesper Bo Winther
Med små bogstaver kan man dog på emballagen læse, at honningen stammer fra lande både i og udenfor EU. Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Biavlere undrer sig over tavshed

Frank Nielsen er biavler i Fjerritslev, og han synes selv, bierne i hans stader, leverer et kvalitetsprodukt som den billige udenlandske honning ikke kan hamle op med. Men når den lovligt kan markedsføres som produceret i Danmark, vælger forbrugerne den rigtigt danske honning fra, vurderer biavleren.

Jeg køber ikke Erhvervsministeriets undskyldning med, at der er tale om et fødevarespørgsmål. Jeg synes da i høj grad, der er tale om et forbrugerspørgsmål

Frank Nielsen, biavler

Samme holdning havde Simon Kollerup også inden valget, men om han står ved sin holdning efter at være blevet minister, har det altså været svært at få svar på - og det undrer Frank Nielsen.

- Jeg undrer mig da over, at han ikke vil svare på spørgsmål om sagen nu. Hvis det var noget, han mente alvorligt før valget, så mener jeg, at han har alle muligheder for at lave om på det nu, siger Frank Nielsen og fortsætter:

- Jeg køber ikke Erhvervsministeriets undskyldning med, at der er tale om et fødevarespørgsmål. Jeg synes da i høj grad, der er tale om et forbrugerspørgsmål. Jeg har godt nok ikke forstand på politik, men jeg vil da mene, at det lige præcis hører til Simon Kollerups ansvarsområde, siger Biavler Frank Nielsen.

Frank Nielsen har svært ved at sælge din honning - som fra start til slut er lavet i Danmark - fordi den udenlandske honning, der kan markedsføres som dansk, er meget billigere.

Politisk ekspert bakker op

TV2 Nords politiske ekspert, lektor på AAU Ditte Shamshiri-Petersen, undrer sig, ligesom Frank Nielsen og de øvrige biavlere over, at Simon Kollerup sender sagen om den udenlandske honning videre, bare fordi han er blevet erhvervsminister:

- Taget i betragtning, at vi har en tillidskrise, når det gælder vores politikere, så undrer det mig, at man ikke er lidt mere opmærksom på, at sådan en sag kan være med til at puste til den stereotype opfattelse af politikere, som folk der blot søger magten, siger hun.

Dertil kommer hendes vurdering af, at sagen - selvom Erhvervsministeriet er af den modsatte opfattelse - stadig hører hjemme på erhvervsministerens bord:

- Der er stadigvæk væsentlige elementer af den her sag, der også ligger på hans bord, fordi vi også taler om konkurrenceforvridning, siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Det er problematisk, at forbrugerne bliver narret til at tro, at de køber dansk honning – og hvis det i sidste ende betyder, at dansk honning forsvinder, fordi det bliver udkonkurreret, så er det et stort problem for forbrugerne

Camilla Udsen, seniorrådgiver, Forbrugerrådet Tænk

På samme måde peger Forbrugerrådet Tænk på, at sagen indeholder forbrugerpolitiske elementer, fordi dannebrogsflaget vildleder forbrugerne, når de skal købe honning:

- Det er problematisk, at forbrugerne bliver narret til at tro, at de køber dansk honning – og hvis det i sidste ende betyder, at dansk honning forsvinder, fordi det bliver udkonkurreret, så er det et stort problem for forbrugerne. Jeg mener helt klart, at det er vildledning, når man skriver 'danskproduceret' og sætter et dannebrogsflag på en honning, som reelt kommer fra andre lande, siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk med speciale i Fødevarepolitik.

 

Styrelse: Dannebrogsflag er problematisk

Da TV2 Nord bragte vores historier om de pressede danske biavlere i slutningen af august, lykkedes det ikke at få en kommentar fra hverken Simon Kollerup, Mogens Jensen eller Fødevarestyrelsen.

Efterfølgende har Fødevarestyrelsen dog, som skrevet tidligere, udtalt sig om den konkrete sag. Pernille Madsen, souschef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, udtaler:

- Emballagen på den udenlandske honning lever op til EU’s mærkningsregler, men jeg synes, at Dannebrogsflaget og teksten 'danskproduceret' på hyldeforkanten er problematisk i forhold til at oplyse forbrugerne, og det er en sag, vi vil tage op.

Erhvervsbiavlerne har netop henvendt sig i et brev til fødevareminister Mogens Jensen omkring den vildledende mærkning af udenlandsk honning, og indtil han har svaret foreningen, vil Fødevarestyrelsen ikke kommentere sagen yderligere.

Ministeren kommer ud af busken

Som det fremgår af artiklen, har det været mere end svært at få erhvervsministeriet til at forholde sig til denne historie og til biavlerens forundring over Simon Kollerups larmende tavshed. Fra begyndelsen har Erhvervsministeriet sendt bolden videre, men TV2 Nord har insisteret på, at Simon Kollerup, der var så klar i mælet før valget, også bør forholde sig til sagen nu - som erhvervsminister.

Og 7. september - lørdag om aftenen - tikkede der så en skriftlig udtalelse fra Simon Kollerup ind i TV2 Nords indbakke. Her udtaler ministeren sig ganske kort om sagen:

- Det er et problem for vores danske biavlere, hvis udenlandsk honning bliver solgt som dansk. Det mener jeg, vi skal gøre noget ved. Og jeg kan forstå, at Fødevarestyrelsen er i gang med at se på sagen. Jeg vil drøfte det med fødevareministeren, så vi kan komme til bunds i den.

Opdatering: Søndag aften kort efter klokken 20.00 kom også fødevareminister Mogens Jensen på banen med en kommentar til sagen om den udenlandske honning, der er mærket som dansk. Han udtaler:

- Jeg er af min kollega Simon Kollerup blevet gjort opmærksom på denne sag. For mig er det helt mærkeligt, at man kan putte et dansk flag på et produkt, der indeholder udenlandske råvarer. Det vil jeg nu undersøge, om vi kan få ændret på. Vi er oppe mod EU-regler, der kan besværliggøre processen, men jeg vil som sagt undersøge, hvad vi har af handlemuligheder.

Her er de spørgsmål, TV2 Nord gerne ville have Simon Kollerup til at svare på:

  • Har du ændret holdning til den udenlandske honning siden april
  • Hvorfor har du ikke ønsket at lade dig interviewe af TV2 Nord om sagen
  • Synes du som erhvervsminister, at forbrugerne får korrekt vejledning om udenlandsk honning, når den sælges som danskproduceret
  • Biavlerne føler, at du svigter dem – hvad vil du sige til dem i dag

Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.