Boi-sag: Statsforvaltning erkender fejl

I sagen om 23-årige Boi Gindeberg erkender statsforvaltningen nu, at der blev begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen. Alligevel fastholder de den afgørelse, der gør at Boi ikke kan få dansk statsborgerskab.

Statsforvaltningen erkender nu, at de har lavet væsentlige fejl i sagsbehandlingen om den 23-årige Boi Gindeberg. Alligevel vil de ikke ændre den afgørelse, der kan give hende dansk statsborgerskab.

Det betyder at Boi Gindeberg igen skal føle sig usikker på, om hun skal sendes tilbage til Thailand, hvor hun ikke længere har familie.

- Jeg bliver ked af det, fordi jeg har ikke har en mor og far der, jeg har kun min søster her. Så jeg vil da blive ensom, siger Boi Gindeberg, der kom til Danmark som 11-årig.

- Man kan ikke sende en pige ud, der har boet i Danmark siden hun var 11 år. Hun har været her hele sit unge og voksne liv, det mener jeg simpelthen ikke er rimeligt, siger familiens advokat, Kaare Kristensen.

Men det mener Statsforvaltningen godt man kan, det er i hvert fald det de har besluttet i deres afgørelse af sagen. De indrømmer dog, at der er sket fejl i sagsbehandlingen.

Familien agter nu at anke sagen.

Hvis ikke der sker nyt i sagen skal Boi Gindeberg forlade Danmark senest 31. oktober 2015. Hendes søster Oei har permanent opholdstilladelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland