Brand i Hallund: Ilden gik ud gennem taget

Klokken 03:19 blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til et overtændt hus i Hallund.

Da Nordjyllands Beredskab ankom til huset på Sølvgade i Hallund, stod flammerne ud gennem taget.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er branden startet på 1. etage, men hvadder har fprsaget branden er stadig uvist. 

- Da huset er overtændt, har vi kun kunne slukke udefra. Vi venter derfor, til det er sikkert for os at få sendt nogen ind, før vi kan gøre mere, siger Bo Isaksen, indsatsleder i Nordjyllands Beredskab.

 

Ingen formodninger om tilskadekomne

Da Nordjyllands Beredskab ikke har været inde i huset, er det for tidligt at konstatere, hvilke skader branden skulle have påført stuetagen. Det overtændte hus skulle være ubeboet, og derfor arbejder Nordjyllands Beredskab heller ikke ud fra, at der skulle være tilskadekomne. 

- Lige nu er førsteprioritet at få slukket branden. Det er vigtigt, at vi undgår, at den spreder sig til stueetagen, siger Bo Isaksen. 

Branden er under kontrol, men efterslukningsarbejdet skulle fortsætte et par timer endnu.


Seneste nyt

fra Nordjylland